Alt eller intet tankegangen – Find balancen!
Står den på fredagsslik på fredag? Hvis ja, så prøv at lægge mærke til, hvor mange stykker slik du spiser, som du rent faktisk får smagt på og nydt!
Mange kan opleve den her ALT eller INTET tankegang. Du ved, det der med at afholde sig fra noget, indtil man tænker:
“fuck det, det kan også være ligemeget”
“Jeg starter forfra imorgen”
“Nu er jeg jo faldet i, så…”
Der kan ofte opstå tankegangen om, at der kun kan være, sundt eller usundt, på kur eller ikke på kur, alt eller intet. Det bliver ofte en sort/hvid tankegang, hvor det er alt eller intet!
I stedet for alt eller intet tankegangen, kan vi snige os længere hen mod tankegangen om “alt med måde”. Alt med måde er nemlig ikke alt eller intet, men derimod både/og.
Denne sort/hvid tankegang får en til at tro, at det ene udelukker det andet. Fx jeg kan ikke spise slik hvis jeg vil tabe mig.
Et vægttab handler om at være i kalorieunderskud og det betyder ikke at der ikke også er plads til slik.
For at være i dette kalorieunderskud, handler det om at finde den gyldne mellemvej og det kan blandt andet afhænge af; dit mål, hvordan dine spisevaner, dit aktivitetsniveau mv.
Jeg tror på, at ALT mad kan indgå i en sund kost. Det handler om mængder og kontekst, ikke selve fødevaren.