Irritabel tyktarm (IBS)
Har du mave/tarm gener? Oplever du problemer med oppustet mave, irriteret tyktarm, mavesyre, mavesmerter eller fødevareallergi? Har din læge sagt, at der ikke er noget, du kan stille op, at du skal lære at leve med symptomerne? Så er du absolut ikke den eneste! Heldigvis er der rigtig meget, du selv kan gøre for at få det bedre i din hverdag.
Kosten gør en forskel
Hver 10. dansker lider af irritabel tyktarm, som er kendetegnet ved bl.a. mavesmerter, oppustethed og vekslende afføring. Irritabel tyktarm er en udelukkelsesdiagnose, som vil sige at diagnosen ofte stilles efter, at man har udelukket alle andre mave-tarmsygdomme.
Hvad, hvornår og hvor meget, du spiser, har stor betydning for, hvordan din mave har det. Det er derfor vigtigt, at du er bevidst om, hvad du spiser, hvis du har mave-tarm gener. I langt de fleste tilfælde kan generne ofte mindskes eller helt fjernes gennem en grundig kost gennemgang. Da det er meget individuelt, hvad maven og tarmene kan tåle og ikke tåle, kan det være hensigtsmæssigt at tale med en autoriseret klinisk diætist, som har kendskab til området.
Kost ved irritabel tyktarm
Hvad skyldes irriteret tyktarm, og hvorfor får man irriteret tyktarm? Der er ikke et ensidigt svar på dette, men dine kostvaner, kan have indvirkning herpå.
Low FODMAP diæten kan være løsningen for nogen. Low FODMAP er en diæt, som stammer fra Australien. FODMAP er en forkortelse af Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides And Polyols. Disse er kortkædede kulhydrater, som findes i en lang række fødevarer.
Diæten har til formål at udelukke en række af disse kulhydrater fra din kost i en periode på 4-8 uger. I den periode hvor kulhydraterne udelukkes fra din kost, nedsættes bakteriernes fermentering af kulhydrater i tarmen, og du vil opleve færre symptomer.
Nogle personer der følger diæten oplever lindring af symptomer allerede efter få dage, mens for andre kan det tage længere tid. Det er derfor vigtigt, at man holder diæten så konsekvent som overhovedet muligt i disse uger.
Efter 4 til 8 uger på diæten, skal de udelukkede fødevarer introduceres løbende. Dette gøres ved at én fødevarer ad gangen undersøges, for hvordan de påvirker din tarm. Herefter skal du finde ud af, hvor meget du kan tåle af den enkelte fødevare uden, at det udløser symptomer.
Denne proces er meget tidskrævende og for rigtig mange rigtig svær. Det kræver fokus, tid og nøje planlægning. Derfor anbefales det også at få grundig vejledning af en klinisk diætist med erfaring inden for diæten.
Hvis du er interesseret i et varigt vægttab, er du altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.