Sygeforsikring “danmark” giver tilskud til behandling hos klinisk diætist uanset om du er gruppe 1, 2 eller 5. Du behøver ikke nogen henvisning fra din egen læge for at få tilskud.
Du kan få dækket op til 50% af egenudgiften pr. konsultation hos en klinisk diætist hos Sygeforsikring “danmark”. Vi indberetter automatisk til “danmark” hver gang du har været på en af vores klinikker.
Der gives et samlet tilskud på max 1100,- pr. år til konsultationer hos en autoriseret klinisk diætist.
Læs mere på Sygeforsikringen “danmark”s hjemmeside.
Sundhedsforsikringer
Sundhedsforsikringer dækker op til 12 behandlinger ved en autoriseret klinisk diætist. Der er dog specifikke kriterier, der skal være opfyldt som fx BMI 30/35, alt efter hvilken sundhedsforsikring du har. Kontakt din sundhedsforsikring, og hør nærmere, om du er dækket til behandling ved autoriseret klinisk diætist.